Knappen Særtilfælde åbner salgsfakturaernes side til særtilfælde, hvorved det er muligt at ændre status på en faktura til Uafsluttet, oprette en kreditnota til en faktura, ændre en fakturas forfaldsdato, behandle en fakturas notater samt markere en faktura som Betalt eller Delvist betalt, hvis den er betalt på anden måde end som advisbetaling. Sådanne situationer er eksempelvis kontant betaling, kredittab og afstemning af en eksisterende kreditnota.
Særtilfælde
Knappen Særtilfælde, som fremgår af salgsfakturaen, åbner salgsfakturaens visning Særtilfælde. Med denne visning er der direkte adgang til knappen Flere handlinger i Hentning af bilag via valget Særtilfælde.
Særtilfældene er ikke i brug, før end salgsfakturaen er Godkendt.
Med knappen Gendan Uafsluttet kan en salgsfaktura med status som Ikke afsendt, hvis fakturakanal ikke er Sendes ikke, gendannes til statussen Uafsluttet. Hvis der har været anvendt ekstern finansiering til fakturaen, kan den ikke gendannes til statussen Uafsluttet.
Funktionen Kreditnota startes med knappen Opret kreditnota, hvorved der kan udfærdiges en kreditnota til salgsfakturaen, begge markeres med status som Betalt andetsteds, og der udfærdiges en købsfaktura, hvorved den fejlagtige indbetaling kan returneres til kunden.
Under knappen Faktura findes valget Faktura, hvormed der er adgang til salgsfakturaens redigeringsvisning, Regnskab, hvorved der er adgang til bilagets bogføringsside samt Forhåndsvisning, hvoraf fakturaen fremgår i PDF- eller HTML-format.
Med knappen Bilag er det muligt enten at tilføje eller fjerne et bilag fra fakturaen.
Fakturaoplysninger
I feltet Ny forfaldsdato kan der angives en ny forfaldsdato til fakturaen. Den nye forfaldsdato ændrer ikke den forfaldsdato, som findes i fakturaens filer, men vises i kolonnen Forfaldsdato i Hentning af bilag. Når der hentes forfaldne/uforfaldne fakturaer eller fakturaer efter en forfaldsdato, benyttes den nye forfaldsdato. Såfremt den automatiske beregning af rykkergebyrer og morarenter er i brug, beregnes morarenten efter den nye forfaldsdato.
I feltet Notater kan oplysningerne fra feltet Sælgerens notater til fakturaen redigeres, selv om fakturaen skulle have en status, som ellers ikke kan ændres. Redigeringen kan foretages direkte i feltet eller ved at trykke på knappen efter feltet, som åbner et vindue til redigering af oplysningerne. I dette tilfælde er det også muligt at anvende linjeskift. Linjeskift angives i feltet som \ -tegn. Der kan være et ubegrænset antal notater.
Ændringerne i forfaldsdatoer og notater gemmes med knappen Gem fakturaoplysninger.
Betalingstransaktioner
I særtilfældene vises betalingstransaktioner, der er afstemt med en salgsfaktura, såsom indbetalinger, der er indgået som advisindbetalinger. Når en indbetaling via advisbetalinger er afstemt med en faktura, vises denne betalingstransaktion som Advisbetaling.
Ved behov er det også muligt selv at tilføje betalingstransaktioner til en salgsfaktura. Med knappen Tilføj betalingstransaktion åbnes der et vindue, hvor oplysningerne om den nye betalingstransaktion kan indtastes, som vedrører fakturaen.
Som standard foreslås dags dato som betalingsdato, det udestående beløb som beløb i feltet At betale og kontooverførsel andetsteds som Betalingsmåde.
Betalingsmåden vælges i rullemenuen. Oplysningen er informativ og indvirker ikke på nogen af funktionerne. Oplysningen fremgår af Betalingsrapporterne, som findes i Rapport over salgets betalingstransaktioner.
Der kan indtastes frit formulerede tillægsoplysninger med op til 94 anslag i feltet Postbeskrivelse. Postbeskrivelsen fremgår af Betalingsrapporterne, som findes i Rapport over salgets betalingstransaktioner.
Fakturaen kan desuden markeres som betalt i særtilfældene, hvis der er indgået en ekstraordinær indbetaling (beløbet på den udestående faktura er angivet med et minus), og den ekstraordinære indbetaling returneres eller afstemmes med en anden faktura.
Såfremt der gøres forsøg på at angive en betalingsdato, som ligger før fakturadatoen, påpeger programmet det, men accepterer betalingsanførelsen. Betalingsdagen kan ikke tilhøre en afsluttet regnskabsperiode eller opfølgningsperiode.
Når oplysningerne er angivet, trykkes der på knappen Fortsæt. Derved gemmes betalingstransaktionens oplysninger, og det er ikke nødvendigt at gemme oplysningerne særskilt.
Når det udestående fakturabeløb er nul, ændres fakturaens status til Betalt andetsteds Særtilfældenes betalingspåtegnelser medfører ikke bogføringspåtegnelser, men de nødvendige bogføringsposter skal derimod foretages særskilt med en kladde., og den slettes af listen over udestående fakturaer.
Betalingstransaktioner, der er indtastet i Særtilfælde, kan slettes med knappen Slet betalingstransaktion. Blandt betalingstransaktionerne kan der markeres en betalingstransaktion til sletning, og det er ikke nødvendigt, at sletningerne sker i rækkefølge.