Fakturaen kan kopieres til bilaget ved at vælge menuvalget Kopier under knappen Rediger i vinduet Faktura. F.eks. kan en salgsordre kopieres fra en salgsfaktura, eller en købsfaktura kan kopieres som skabelon til en salgsfaktura
Ved indtastning af en ny faktura findes der under knappen Rediger menuvalget Kopier. I praksis anvendes denne funktion oftest i en situation, når der skal hentes en tidligere, eksisterende faktura frem, hvor den, der nu skal sendes, ligner den tidligere, og det er lettere blot at kopiere den gamle. Ved kopiering kan både Bilagstype og Forretningspartner ændres, dvs. der kan f.eks. kopieres en købsfaktura som skabelon til en salgsfaktura. En salgsordre kan kopieres fra en salgsfaktura, ligesom en købsordre kan kopieres fra en købsfaktura.
Uanset bilagets status findes menuvalget Kopier på siden med fakturaoplysninger til alle bilagstyper.
Såfremt bilagstypen eller forretningspartneren ikke ændres, genereres der ved kopiering en identisk faktura med status som Uafsluttet, bortset fra fakturanummeret, referencen, fakturadatoen og forfaldsdatoen. Såfremt bilagstypen eller forretningspartneren ændres, kommer linjeoplysningerne fra den oprindelige faktura, men de øvrige oplysninger kommer fra kartoteket. Fakturaen kan i denne fase redigeres. Med valg af punktet Oprindelig, hent oplysningerne fra kartoteket under Forretningspartnere kopieres fakturaen således, at forretningspartneren forbliver den samme, mens de øvrige oplysninger om forretningspartneren hentes fra kartoteket over forretningspartnere.
Menuvalget Kopier er ligeledes nyttigt ved udfærdigelse af kreditnotaer.