Der kan fastlægges standardvarer til en forretningspartner, som tages med som standard ved oprettelse af en ny faktura til forretningspartneren. Bemærk! Når standardantallet er nul, tages varen ikke med som standard på fakturaen.
På en gruppefaktura kan det vælges, hvorvidt standardvarerne tages med eller ej.
Tilføjelser og sletninger af partnerens standardvarer gemmes med knappen Gem.
Partnerens standardvarer eller -tjenesteydelser kan hentes i vareregisteret med knappen Tilføj. Den ønskede vare søges på den liste, der åbnes. På listen vises alle salgsvarer, der er indtastet i registeret, hos kunderne og indkøbsvarer hos leverandørerne. Du kan præcisere søgningen med varenavn, -kode og -gruppe ved at klikke på Hent varer. Produktet vælges ved at klikke på linjen. Du kan vælge flere varer på én gang ved at trykke på tasterne Ctrl og Skift samtidigt. En vare kan kun være standardvalgt vare én gang.
Med knappen Ny vare i visningen Varekartotek kan varekartoteket suppleres.
De valgte varer overføres til forretningspartneren som standardvarer med knappen Vælg vare. Hvis der vælges flere varer på én gang, fremkommer der et vindue efter, at der er klikket, hvor der kan angives oplysninger, som omfatter alle de valgte varer.
Med knappen Varekort åbnes der et varekort til den markerede vare.
Grundoplysningerne om standardvarerne kommer fra vareregisteret, men der kan fastsættes en pris, rabat-%, moms-% og standardantal til den enkelte forretningspartner. Med en markering i afkrydsningsfeltet Anden pris kan der indtastes en pris, som afviger fra angivelserne i vareregisteret. Med en markering i afkrydsningsfeltet Anden rabat kan der indtastes en rabat-%, som afviger fra angivelserne i vareregisteret. Med en markering i afkrydsningsfeltet Anden moms kan der vælges en moms-% til varen, som afviger fra angivelserne i vareregisteret. Såfremt standardantallet er nul, men der er fastsat en anden pris, anden rabat eller anden moms, kommer varen ikke automatisk med, når der udfærdiges en ny faktura til forretningspartneren. Hvis denne type vare vælges til fakturaen, så anvendes den pris, rabat og moms, der er fastsat til forretningspartneren. Der kan desuden indtastes en standardmæssig linjekommentar.
Den valgte standardvare slettes med knappen Slet.
Alle partnerens standardvarer slettes med knappen Slet alle. Før den endelige sletning vises en bekræftelsesmeddelelse.
Med knappen Gyldighedsperioder kan der fastlægges perioder for den enkelte vare, hvorunder en standardvare medtages på de udfærdigede fakturaer.
Oplysninger til forretningspartnerrapporten om, hvor mange standardvarer, der er fastsat til partneren, fås når registeroplysningerne under Standardvarer vælges.