På denne side beskrives bilagstyperne i Procountor.
Følgende bilagstyper anvendes i Procountor:
▪ Salgsfaktura
▪ Købsfaktura
▪ Kladde
▪ Momsoversigt
▪ Periodemæssig momsindberetning
▪ Salgsordre
▪ Købsordre
▪ Kontoudtog som bilag
▪ Advisbetaling
▪ Kontoåbningsbilag (for regnskabsperioden)
Bilagenes regnskabsside genereres, når der gemmes et bilag, og hvis bilaget redigeres, genereres regnskabssiden på ny.
Momsoversigtens regnskabslinjer kan ikke redigeres. De eneste oplysninger, der kan ændres, er notater, dato og bogføringsperiode samt en postbeskrivelse. Bogføringen kan vises og dimensioneres via siden Udarbejdelse af momsoversigten - og ikke via Hentning af bilag.
Ordrernes bogføringsoplysninger kommer ikke med i det lovpligtige regnskab. Dvs. at de ikke medregnes som forretningstransaktioner, ligesom fakturaer med status som Uafsluttet, Kontrolleret eller Indgået heller ikke gør det. En ordre kopieret som faktura (status som Faktureret) har ingen regnskabsside.
Kontoudtog og advisbetalingsbilag genereres automatisk, når der indgår et kontoudtog og advisbetalingsdata fra banken. Der er adgang til den tilhørende regnskabsside under punktet Kontoudtog og advisbetalinger samt betalingsrapporter og regnskabsrapporter hentet i detaljeret format.
Der genereres automatisk åbningsbilag, når der afsluttes perioder. Åbningsbilagene vises i journalen og råbalancen ved en markering i afkrydsningsfeltet ud for Vis opfølgningsperiodens åbningsbilag. Der er kun adgang til åbningsbilagenes regnskabsside via journalen eller råbalancen hentet i deltaljeret format. Regnskabslinjerne i dem kan ikke redigeres, men det er muligt at udføre dimensioneringer. Ved generering af åbningsbilag tages der hensyn til forrige periodes forretningstransaktioner.
På alle bilagstypernes bogføringssider er det muligt at tilføje, vise eller slette vedhæftede filer.
Bilagsnummerserierne begynder fra nummer 1 og fortsætter uforandret, når der skiftes regnskabsperiode. Undtagelser er åbningsbilag, hvis nummer genereres af datoen samt et kontoudtog, hvis nummer udgøres af kontoudtogets nummer og advisbetalinger, som har et entydigt identifikationsnummer.
Salgsfakturaer og salgsordrer anvender samme bilagsnummerserie, hvilket ligeledes gælder købsfakturaer og købsordrer. Når en ordre ændres til faktura, forbliver bilagsnummeret det samme.