Dette er en vejledning til oprettelse af en ny salgsfaktura.
Foreløbig udfærdigelse af en ny salgsfaktura
En salgsfaktura oprettes fra programmenuens punkt Salg/Ny salgsfaktura. I menuen Bilagstype vælges en faktura til oprettelse på en tom skabelon, eller kunden hentes i Kundekartoteket. Når Kundekartoteket er i brug, vælges der Hent kunde. Hvis Kundekartoteket ikke er i brug, udfyldes kundens faktureringsoplysninger direkte i fakturavisningen.
Valg af kunde i kartoteket
Med funktionen Hent kunde gås der til Kundekartoteket. I kartoteket søges den kunde, der skal oprettes en salgsfaktura til. Kunden vælges på listen eller søges ved at anvende søgekriterier, f.eks. ved at skrive kundenavnet (et delvist navn er tilstrækkeligt) i feltet Navn og vælge Hent forretningspartnere. Kunden vælges i søgeresultatet, og til slut trykkes der på Vælg forretningspartner.
Valg af fakturadato og udfærdigelse af faktura
Fakturadatoen vælges i kalenderen. Når fakturaoplysningerne er forhåndsudfyldt, vælges Opret ny faktura, hvorefter salgsfakturaens redigeringsvisning åbnes.
Tilføjelse af vare på fakturaen
Når Varekartotek anvendes, føjes varen til fakturaen ved at vælge Hent vare, eller linjeoplysningerne indtastes direkte på fakturaen med funktionen Tilføj linje.
Valg af vare i kartoteket
Funktionen Hent vare åbner en visning, hvori det er muligt at vælge den eller de varer, som skal faktureres, på en liste (der kan tilføjes flere varer ved at holde Ctrl-tasten nede). Varerne kan søges ved hjælp af søgekriterier. Der vælges en vare fra visningen og trykkes på knappen Eksporter til faktura.
Kontrol af fakturaen
Fakturaoplysningerne kontrolleres og suppleres ved behov, f.eks. ved at der vælges den ønskede Fakturakanal til fakturaen. Til slut trykkes der på Gem for at gemme ændringerne, hvorved fakturaen gemmes i Procountor og tildeles et fakturanummer.
Forhåndsvisning
Forhåndsvisningen viser et billede af fakturaen, hvoraf det fremgår, hvordan den ser ud, når kunden får sin faktura. Der vælges Forhåndsvisning og derefter PDF.
Attestering og afsendelse af en faktura
Fakturaen godkendes med knappen Godkend, hvorved fakturaen bliver til en officiel forretningstransaktion i bogføringen. Fakturaen sendes med knappen Send ifølge den valgte fakturakanal. Til slut kan visningen lukkes med knappen Luk.
Hentning af faktura
En faktura findes i menuen Salg/Hentning af salgsfakturaer via knappen Hent fakturaer. Felterne i den øverste del er søgekriterier. Som søgekriterier kan f.eks. Navn eller Fakturanummer benyttes. Der kan tilføjes nye søgekriterier i punktet Nyt søgekriterium med knappen +.