Ved opfølgning af salgsfakturaerne er det muligt at kontrollere salgsudviklingen, sammenligne salget med forrige år samt kontrollere salgsfakturaerne pr. kunde og pr. vare. Opfølgning af salgsfakturaer findes under programpunktet Rapportering Nye rapporter med grafisk fremstilling Opfølgning af salgsfakturaer.
Generelt
For at kunne kontrollere Opfølgning af salgsfakturaer og indholdet af dem skal brugeren være berettiget til adgang til at kontrollere de nuværende salgsrapporter. Opfølgning af salgsfakturaer tager alle salgsfakturaer med, som har status som Ikke afsendt, Sendt, Betalt, Godkendt, Delvist betalt eller Betalt andetsteds. Dataene kan gemmes som et skærmbillede, da det fortiden ikke er muligt at eksportere dem til en Excel- eller PDF-fil.
Rapportens database opdateres natten over, dvs. ændringer foretaget samme dag fremgår ikke af umiddelbart af rapporten, men derimod først den efterfølgende morgen.
Vi udvikler fremover nye rapporter med grafisk fremstilling og tilføjer desuden andre grafiske fremstillinger til gavn for vores erhvervskunder. I forbindelse med Opfølgning af salgsfakturaerne tager vi meget gerne imod tilbagemeldinger på adressen respons_dk@procountor.com.
Rapportdelene
I det efterfølgende beskrives rapportdelene og funktionerne i visningen Opfølgning af salgsfakturaer nærmere.
Periode og tidsstempel
Med Periode kan det fastlægges for hvilken periode, der skal hentes oplysninger om salgsfakturaer til visningen Opfølgning af salgsfakturaer.
Rullemenuen Periode fremviser 4 valgmuligheder:
- Indeværende år
- Seneste 12 mdr.
- Seneste 6 mdr.
- Seneste 3 mdr.
Når valget er Indeværende år, hentes og vises oplysninger for hele året (f.eks. 1.1.14-31.12.14, hvis datoen er den 15.6.14).
Såfremt valget er Seneste 12/6/3 mdr., hentes totalt det relevante antal måneder, hvor den seneste måned er indeværende måned (f.eks. 1.5.14-30.10.14, hvis datoen er den 15.10.14, og valget er Seneste 6 mdr.).
Oplysninger hentes altid for hele måneden, dvs. at der også tages hensyn til salg, som er bogført ”ude i fremtiden”. Hvis datoen er den 5.6.14, men salgsfakturaen er bogført den 16.6.14, vises den også som salg i rapporten for juni 2014. Den nøjagtige periode vises i formatet DD-MM-ÅÅÅÅ - DD-MM-ÅÅÅÅ midt på den øverste bjælke. Tidsstemplet i højre side af den øverste bjælke viser, hvornår oplysningerne sidst er opdateret.
Tal
Rullemenuen Tal fremviser 3 valgmuligheder. Det valgte tal indvirker på hvilken enhed, der benyttes ved hentningen. Valgene EUR og EUR + moms skifter alt efter regnskabsvalutaen.
- EUR (salg i euro ekskl. moms)
- EUR + moms (salg i euro, inkl. moms)
- STK. (antal salgsfakturaer)
Salgsudvikling
Salgsudvikling viser salgsvolumen pr. måned for den valgte periode. Salgsvolumen er salgsfakturaernes samlede beløb angivet i den enhed, der er valgt på rullemenuen Tal. Perioden svarer til gengæld til den, der er valgt på rullemenuen Periode.
Salgssammenligning
Salgssammenligning viser salget pr. måned sammenlignet med forrige års salg i den tilsvarende periode.
Alle sammenlignelige tal er angivet i de enheder, der er valgt på rullemenuen Tal. Perioden svarer til den, der er valgt på rullemenuen Periode.
Salgsfakturaer pr. vare
I tabellen Salgsfakturaer pr. vare vises de 11 mest solgte varer alt efter hvilken enhed, der er valgt på rullemenuen Tal.
Nedenstående oplysninger fremgår af tabellen:
- Udvikling i perioden som minidiagram
- Varenavn
- Afsætning eller omsætning (i de valgte enheder)
- Andel af det samlede salg (beregnet i de valgte enheder)
Minidiagrammet Udvikling i tidsperioden giver et hurtigt overblik over udviklingen i salget af varen. Hvert enkelt punkt i minidiagrammet svarer til varens salg i én måned.
Andel af det samlede salg viser hvor stor en del af det samlede salg den pågældende vare udgør procentuelt. Den enhed, der er valgt på rullemenuen Tal, tages også med i andelen af det samlede salg. I det samlede salg medregnes salget af alle varer og ikke kun de ”Top 11”, som vises i tabellen.
Salgsfakturaer pr. kunde
I tabellen Salgsfakturaer pr. vare vises de 11 mest solgte varer alt efter hvilken enhed, der er valgt på rullemenuen Tal.
I tabellen fremvises nedenstående oplysninger på tilsvarende måde som i tabellen Salgsfakturaer pr. vare:
- Udvikling i perioden sparkline
- Varenavn
- Afsætning eller omsætning (i de valgte enheder)
- Andel af det samlede salg (beregnet i de valgte enheder)